Samlemærke serie spørge-/debattråd

Diskussion i 'Diskussionsområde' startet af Tovepigen, 29 August 2024.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
Tags:
  1. Tovepigen

    Tovepigen Forum kommissær

    Grønærte du er bare så genial (stor fan af dig) Kan du ikke også fortælle noget om det der nye "samlemærkealbum" -- Det er desværre volapyk (helt uforståeligt) for mig
    Hvordan gør man ?? Hvad får man lige ud af at investere i det? (tid og penge)
    Bare så jeg kan se det sjove i at samle mærker
    TAK
     
  2. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Arrrgh Tovepigen – jeg er vendelbo – kan slet ikke klare det der, men tusind tak, dog at
    beskrive mig som genial, det er alligevel for stor en mundfuld.

    Jeg har nærstuderet den engelske FAQ og ved første øjekast var det også volapyk for mig,
    men jeg tror, jeg har knækket koden, og derfor har jeg også fået noget ned på skrift, synes
    dog det er noget rodet, men håber det bliver til hjælp.

    Og nu kommer vi snart ud på en flyttetur
     
    Letmatrosen og riddersvanegården synes godt om denne.
  3. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Under hver samlemærkeserie, som varer cirka 60 dage, kan der tjenes ekstra
    belønninger ved at indsamle samlemærke EP.

    Den første serie slutter den 29. oktober kl. 14.00

    Under en aktiv serie er bygningen på landkortet, der hvor Piratbugten var, åben.

    Da eventet startede fik vi alle 50 samlemærkelim og 5 lykkemønter – dette kan
    variere de næste par sæsoner.

    De samlemærker vi havde, starter på gult niveau. Vores opgave er at opgradere
    til hhv. orange og rødt niveau.

    Og hvordan gør vi så det:

    [​IMG]

    Allerførst skal vi have placeret de gule samlemærker. Når bygningen er åbnet
    skal der trykkes på pilen ude til højre og det vindue, der derefter kommer frem,
    der klikkes på fanen "placer samlemærker".

    Herefter bliver der vist en oversigt over de tilgængelige samlemærker (tilgængelige,
    fordi ikke alle kan bruges) og det kan nu vælges, om vi selv vil placere eller om det
    skal gøres automatisk – vil afgjort vælge automatisk, selvom de kommer til at stå
    hulter til bulter.

    Hver side har plads til maksimalt 30 samlemærker.
    Når 20 samlemærker er placeret, bliver nye samlemærkesider tilgængelige.
    Når samlemærkerne er placeret, kan de ikke fjernes, før samlemærkeserien slutter.

    Hvis autofunktionen vælges kan de efterfølgende sorteres manuelt vha. træk og slip

    For at opgradere samlemærkerne skal vi bruge farvede poletter.

    Hvert samlemærke, der placeres, kræver 1 x samlemærkelim og det giver enten
    0,5 orange polet eller 0,5 rød polet.

    Orange opgraderinger kræver 1 x orange polet
    Røde opgraderinger kræver 1 x rød polet

    Det er ikke kun ved at opgradere til hhv. orange/rødt niveau vi kan få poletter, men
    også fra events, frigivelsespakker og på sigt i den permanente eventbutik og auto-
    matkasser.

    30 placerede gule samlemærker åbner op for at lave orange samlemærker, og 10
    placerede orange samlemærker åbner op for at lave røde samlemærker.

    Hvert samlemærke, der placeres, belønner med 20 samlemærker EP. Hver gang
    et bestemt EP-niveau opnås, vindes der en tilfældig belønning.

    På statuslinjen kan ses:
    1. Hvor mange samlemærke EP'er, der er nødvendige for at åbne næste farvede niveau.
    2. Hvor mange samlemærke EP'er, der er nødvendige for at opnå de særlige bonusbuffs.

    [​IMG]

    150 gule samlemærker giver 1200% flere EP/TEP ved høst af alle stalde
    100 orange samlemærker giver 1200% flere EP/TEP ved høst af alle afgrøder
    50 røde samlemærker giver 1000% flere EP/TEP, når der høstes items

    Bonusser starter straks, de er vundet og slutter, når den igangværende serie
    er slut.

    Og så er der automaten, hvor vi bl.a. kan vinde samlemærker

    [​IMG]

    For at bruge automaten skal der bruges lykkemønter. Der kan bruge op til
    3 lykkemønter ad gangen. Jo flere lykkemønter der bruges, jo større er
    chancen for at modtage et nyt samlemærke

    De præmier, der kan vindes er et tilfældigt samlemærke (hvis der er mangler
    i samlingen), samlemærkelim og 2 forskellige magiske kasser

    Når serien er slut, fjernes alle samlemærker fra seriealbummet og returneres
    til det almindelige samlemærkealbum - eventuelle opgraderinger til samlemærkerne
    bibeholdes.

    Ovenstående inkl. billedmateriale stammer fra den engelske FAQ, der kan ses her

    Rettet nødvendigt antal placerede orange
    samlemærker for at lave røde samlemærker fra 15 til 10
     
    Sidst redigeret: 31 August 2024
    Letmatrosen, Migmig63, biver56 og 4 andre syntes godt om.
  4. Tovepigen

    Tovepigen Forum kommissær

    wow godt nok er du vendelbo --- men ret skal være ret ... uden dig, så vil jeg have opgivet mange events ... Ikke alle kan tænke logisk (jeg er en af dem )-- men jeg vil så gerne spille og have sjov ved det, så derfor TAK
    Det der samlemærke events skal jeg vist bruge en del tid på for at finde ud af !!
     
    Migmig63 og riddersvanegården synes godt om denne.
  5. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Allerførst tak for endnu en flyttetur

    Hej Tovepigen

    Desværre har jeg endnu ikke fået kigget på, hvorfor jeg pludselig ikke kan få lov til at
    uploade billeder til forum, for så ville jeg have tegnet og fortalt - i stedet må jeg prøve
    at ”tale” dig igennem.

    Jeg tror ikke, det har så meget med logik at gøre, du skal bare helst kunne visualisere
    det, du skal gøre.

    Derfor skal du nu se bort fra ”alt fyldet” og med det mener jeg, alt før det første billede
    og så bare koncentrere dig om billedet og de 2 efterfølgende afsnit.

    Håber du har fået placeret dine første gule samlemærker, når jeg er online igen i aften –
    nu kalder arbejdet
     
  6. Tovepigen

    Tovepigen Forum kommissær

    ok automatisk placering og rette samlemærkerne - det kan jeg og får 20 % af et eller andet ... længere kan jeg ikke finde ud af
     
  7. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Lyder godt, du er kommet igennem første step Tovepigen, så må vi i gang med næste
    del, men allerførst:

    De 20% indikerer, at du har fået adgang til det orange album.

    Nu begynder det så at blive meget individuelt, for hvad vil man helst: Have EP/TEP-
    bonus på stalde, afgrøder eller items. Jeg er ikke i tvivl, for mig er det afgjort items –
    vejen dertil bliver til gengæld lang, men på sigt får vi jo lukket op for alle 3 - et er
    sikkert, der skal bruges temmelig meget lim og poletter for ikke at sige basis samle-
    mærker. Jeg troede, at det var det samme basis samlemærke, der blev brugt – det er
    det ikke – der bruges et nyt for hver opgradering, vi laver.

    Men tilbage til det videre forløb – og det er næste afsnit du især skal fokusere på
    Tovepigen, men jeg vil absolut anbefale, at du nu prøver at læse det hele - håber der
    i så fald går en prås op for dig.

    Nu kan du gå i gang med at lave de orange samlemærker. Tryk på den orange fane.
    På det første billede trykker du på pilen yderst til højre - tryk på fanen ”Fremstil samle-
    mærke” og derefter skal du selv vælge 10 samlemærker – det er det antal, der er nød-
    vendigt for at låse op for det røde album – tryk Placer samlemærker og derefter Udfyld
    automatisk.

    Dette udløser adgang til det røde album og som belønning får vi bl.a. 5 røde poletter.

    ”Problemet” nu er så, at al lim som udgangspunkt er brugt, hvis ikke der er vundet noget
    …… eller der måske har været gang i kortet.

    Jeg har indtil videre vundet 15 samlemærkelim - jeg konverterede de 5 overskydende
    orange poletter og gik derefter over i rød fane og valgte de 5 samlemærker der og har
    nu lavet de 5 første røde samlemærker.

    Dette udløste:

    1 x Kaspiske hav mystisk Baha stald
    5 x samlemærkelim
    5 x 12t høsthjælperkupon
    1 x Susis supergødning
    3 x kasse med Neonstalde II

    Og er 10% på vej mod den 1000% EP/TEP bonus på items.

    Jeg laver lige en lille opsummering:

    Orange album åbnes ved 20% - dette kræver 30 gule samlemærker
    Rødt album åbnes ved 10% - dette kræver 10 orange samlemærker

    Gule samlemærker skal bruge 1 x samlemærkelim
    Orange samlemærker skal bruge 2 x samlemærkelim
    Røde samlemærker skal bruge 3 x samlemærkelim

    Automatisk placering af samlemærker vil jeg kun vælge, hvis jeg har lavet et bestemt
    antal – i modsat fald risikerer vi utilsigtet brug af poletter og lim.

    Jeg har tilladt mig at rette i mit første indlæg - de orange samlemærker, der er nødven-
    dige for at åbne rødt album er 10 og ikke 15.
     
    LeneMor synes godt om dette.
  8. Tovepigen

    Tovepigen Forum kommissær

    Jeg har arbejdet "på egen hånd" --- så jeg har fået 40 % gul og 22% orange .... prøver at forstå hvordan og hvorfor ... burde have ventet på dit svar
    Nemt er det ikke ... venter på at få mere lim og samlemærker
    Nåå alt er jo ikke spildt endnu - hvis ikke andet, så starter jeg jo forfra på et tidspunkt
     
  9. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Jeg synes, det er så godt, du har arbejdet ”på egen hånd”. Det jeg har skrevet, er
    hvordan jeg griber det an, og ikke udtryk for, det skulle være mere rigtigt end andet.

    Og du har fuldstændig ret – det er ikke nemt, men hvor ville det blive kedeligt, hvis
    vi bare kunne skøjte igennem – det er godt med udfordringer.

    Der er ikke noget af det, du har lavet, der er spildt. Når denne serie slutter, så retur-
    nerer basis samlemærkerne til det almindelige samlemærkealbum og opgraderingerne
    bibeholdes.
     
    Tovepigen synes godt om dette.
  10. Tovepigen

    Tovepigen Forum kommissær

    Udfordringer er godt .... men jeg er alligevel meget glad for din vejledning Jeg vil aldrig kunne skøjte igennem en ny opgave - desværre
     
    Grønært synes godt om dette.
  11. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Uh den danske sprog er en svær en eller også er det min krøllede hjerne. Jeg læste det
    som om, du mente, at det ikke var nemt, fordi du manglede lim og samlemærker og derfor
    ikke kunne komme videre.

    Jeg kan heller ikke skøjte igennem - skal lige tænke mig om en ekstra gang, så jeg får brugt
    den begrænsede lim på mest fordelagtig måde
     
    Tovepigen synes godt om dette.
  12. gitteg

    gitteg Forum-lærling

    I begge event lige nu kan der vindes lykkemønter. Hvad bruges de til ? og hvor kan jeg se hvor mange jeg har ?

    Forsat god høst.
     
  13. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Lykkemønter bruges i automaten i samlemærkeserie eventet. I automaten er
    der mulighed for at vinde samlemærker, samlemærkelim og 2 forskellige magiske
    kasser. For at se, hvor mange du har, skal automaten åbnes. Det er den, der er
    nederst til højre på animationen

    [​IMG]
     
  14. MOD-Ara

    MOD-Ara Board Administrator Team Farmerama DA & NO


    Hej

    Dit spørgsmål (og Grønært´s svar er flyttet til denne tråd hvor du kan læse mere om emnet :)