Jagten på det forsvundne puslespil spørge-/debattråd

Diskussion i 'Diskussionsområde' startet af Grønært, 17 September 2025 kl. 17:20.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
  1. Grønært

    Grønært Forum kontrollør

    Dette er det fjerde og sidste event, hvor vi har mulighed for at vinde
    opgraderinger til Strømhvirvel itemet.


    2 eventafgrøder:
    Ammonitia 5t - agerjorden
    Kraniesiluet 5t – vildmarken (her hersker uenighed – der er også et
    bud på 5t og 30min?)​

    Vi får 10 startfrø ved eventstart - kommer beholdningen under 5 bliver
    der hver 5. time suppleret op til 5.

    2 drop items - udgravningsredskaber og rav - fra afgrøder og træer på
    agerjorden, vildmarken og skovlysningen

    1 mølleprodukt - krystalkranie

    Der er 2 dele i dette event, nemlig puslespil og quests. De 2 dele griber
    ind i hinanden, således at der skal færdiggøres visse dele for at åbne
    andre dele – dette skulle blive vist ved opgaven.

    Opgavevinduet ser således ud – stammer fra den ungarske FAQ

    [​IMG]

    1. Viser præmierne for belønninger baseret på antallet af placerede puslespilsbrikker
    2. Oversigt over antal eventafgrøder, de to drop items og mølleproduktet
    3. Dette er begivenhedens primære spilområde, hvor vi kan se opgaverne
    4. Denne knap giver mulighed for at rulle kortet op eller ned
    5. Klik på knappen "Spil" for at starte minispillet
    6. Her vises præmien for at løse den valgte opgave
    7. Denne giver adgang til køb af de tilgængelige kurve


    Vi vælger de forskellige opgaver ved at trykke på et af ikonerne på
    spilområdet.

    Quest-opgaverne er runde og puslespilsopgaverne er firkantede.

    Nogle af puslespilsfirkanterne har et ikon i øverste venstre hjørne.
    Dette indikerer, hvor mange gange det kan løses.

    Puslespil

    [​IMG]
    Eksempel, der stammer fra den engelske FAQ.

    Brikkerne kan roteres og flyttes rundt med efter forgodtbefindende –
    heldigvis låser de, når de er korrekt placeret.

    Der er delte meninger om hvor mange puslespil, der er, men det er
    enten 12 eller 18.

    Ved eventstart får vi 15 puslespilsbrikker og 15 udgravningsværktøjer,
    så vi kan løse det første puslespil. De følgende puslespilsbrikker skal laves
    vha. mølleproduktet krystalkranie.

    Quests

    Der er 7 quests i alt. Her skal vi aflevere fra laden og i nogle tilfælde løse
    tidsopgaver.

    Quest 6 og 7 er først tilgængelig fra torsdag den 25. september kl. 14.00.

    Jeg har hentet oplysninger og billedmateriale fra hhv. den engelske FAQ,
    der kan ses her og den ungarske FAQ, der kan ses her - afleveringskrav
    og belønninger kan ses her


    Afsluttende bemærkninger

    Lige da jeg skimmede FAQ på hhv. engelsk og ungarsk forum, så tænkte jeg,
    nåh nej det må jeg nok hellere lade være med at skrive, for det var absolut
    ikke stuerent.

    Efter det nu er blevet fordøjet, så tror jeg rent faktisk, det kan vise sig at blive
    ret vellykket – det er bare så pokkers svært at få ordentligt ned på skrift, når
    der er så meget forskelligt, der griber ind i hinanden, så også dette må blive til
    et ”learning by doing” event.

    Derfor vil jeg igen benytte lejligheden til at reklamere for Google Chrome og dens
    indbyggede oversættelsesprogram.
     
    Pindgris, duddi2, vildtsogaard og 1 anden person synes godt om dette.