Information i forbindelse med "hacket" konti!

Diskussion i 'Betalings F.A.Q' startet af Pindgris, 17 November 2013.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.
  1. Pindgris

    Pindgris Team Leader Team Farmerama DA & NO

    Vigtig information:

    Der er fornyeligt opstået en markant stigning i henvendelser omkring såkaldte "hackede" / "stjålet" konti, hvor en spiller påstår at en anden spiller har "overtaget" / "hackede" / "stjålet" kontoen og man derfor ikke længere har adgang til kontoen.

    Derfor en vigtig fastslåelse denne sammenhang:

    Det er ikke muligt, at man får sin konto stjålet/hacket uden at man selv i første omgang enten har udlevereret sine login-detaljer (brugernavn og kodeord) til 3. person eller brugt et miserabelt kodeord (eks: 1234 / kodeord identisk med brugernavn). Dette er dog alligevel ikke nok til at miste sin konto for derudover skal denne 3. person også have adgang til den emailkonto hvor på brugerkontoen er registeret, da man ellers ikke vil kunne ændre den registeret email. Enhver kontoændring (kodeord / brugernavn / email) skal bekræftes i en email som sendes til den emailkonto hvortil spillekontoen er registeret. Dermed minimeres riskikoen for at få stjælet sin konto betydeligt og det sikres at alle ændringer bekræftes på forhånd.

    Men: Har man i forbindelse med registeringen af sin konto ikke bekræftet sin email og dermed fået låst sin email til ens spillerkonto kræves der ingen adgang til emailkontoen for at ændre email på kontoen og dermed kan man hurtigt miste sin konto hvis man har udleveret kontoens adgangsgivende oplysninger til 3. person. Skulle dette ske er det udelukkende ens eget ansvar og supporten kan under ingen omstændigheder være behjælpelig med at løse problemet.

    Hvordan man låser sin konto til ens email kan læses her:

    Hvordan låser jeg min spillekonto til min email?

    Vi opforderer dog meget kraftigt alle til ikke at oplyse sit brugernavn og kodeord til 3. person. Gør man det alligevel er det et brud på vores Forretningsvilkår for Bigpoint GmbH, som alle har bekræftet i forbindelse med registeringen.

    I disse vilkår forpligter man sig til "at behandle alle data, som brugeren får af Bigpoint GmbH til adgang til spil og tjenester (login, passwords osv.) på en strengt fortrolig måde."

    Skulle en 3. person alligevel få adgang til ens konto betragtes dette som uagtsom omgang med personlige data og alle handlinger (herunder køb af spillevaluta, kontoændringer) som denne 3. person foretager på den pågældende konto, betragtes som værende ejeren af spillekontoens egen aktivitet. Er der opstået økonomisk skade (f.eks. misbrug af kreditkort) er dette ikke en sag for supporten, men for politiet.

    I posten nedenunder opsummeres de et par punkter i forbindelse med kontosikkerhed:
     
    Sidst redigeret af moderator: 27 August 2014
  2. Pindgris

    Pindgris Team Leader Team Farmerama DA & NO

    For at undgå at man mister sin konto til en 3. person, bør følgende punkter iagttages:
    • Udlever aldrig dine detaljer til andre.
    • Brug et unikt password/kodeord, af høj sikkerhed.
    • Husk at bekræfte den aktiveringsmail, som I får fra BP.
    • Log altid af pc/system når du forlader en computer/terminal
    • Sørg for, at din email-konto er beskyttet, så at ingen kan bruge "glemt adgangskode" eller "skift navn/funktionen" med din email.
    • Brug evt. en anden email-adresse til spillet end den du bruger som messenger/MSN adresse - så at den tilknyttede adresse forbliver hemmelig.
    • Vær varsom med "adgangskodehuskere". Hvis du benytter adgangskodehusker på en browser, vil andre med adgang til PC'en kunne logge let ind på den konto. Så, hvis der er andre, der har adgang til den PC, du spiller fra eller du skifter mellem PC'er hos venner, computerrum, netcafeer eller lignende, så sig altid nej til at adgangskoden skal huskes.
    • Skift password/kode ofte.
    Hvad er et unikt og sikkert kodeord? Det er en kombination af store og små bogstaver, adskilt af 2 eller flere tal, og symboler, som også er adskilt af nogle af bogstaverne. Eksempel: Qi45p#K1w



    Hvad er konsekvensen af at andre overtager ens konto, grundet uforsigtig omgang med sikkerhed?
    • Man mister sin konto til andre
    • Man har skrevet under på, at man passer på sine detaljer, og ikke udleverer dem til andre, hvorfor BP ikke er forpligtet til at supportere en sådan sag, samt at det ofte er umuligt at finde ud af, hvad der er foregået.
    • Tab af en god konto, kan jo også betyde, at man har brugt penge, som nu er spildt.
    • Hvis man har videregivet oplysninger om sin konto, således at 3. part har kunnet logge ind på pågældende konto, hæfter man selv for det, der måtte være sket på denne bruger - f.eks. køb af spilvaluta, bonuspakker etc.
     
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.