Forbedret søgefunktion på markedet

Diskussion i 'Arkiv for alt andet' startet af blib-blob, 28 December 2015.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
  1. blib-blob

    blib-blob Junior ekspert

    Som det er nu kan man kun søge (med ord) efter navnet på håndværksprodukter. F.eks. kan man indtaste knaphul og så kommer der 3 forskellige produkter frem som har knaphul i deres navn. Søgningen er altså indrettet på, at man i forvejen ved, hvad produktet hedder og hvad det kan, som man søger efter. Der er rigtig mange produkter som tilstræber det samme, men som hedder noget meget forskelligt eller/og tilhører forskellige kategorier (potte/kager/marmelader/kranse osv.). Det gør det hele ret uoverskueligt.

    Jeg foreslår, at der indrettes en søgefunktion som er lidt mere anvendelig for alle dem som er ny/nyere i spillet, som altså ikke kender navnene og anvendelsen af alle de enkelte produkter uden ad, så man hurtigt kan komme i gang med at bruge dem.

    Det skulle så være sådan, at der er en særskilt søgemulighed for anvendelse (lige som der er en særskilt søgemulighed for level), så man hurtigt kan se, om der findes et produkt der gør noget særligt for det man har brug for at gøre på sin farm.

    F.eks.: man vil dyrke peberfrugter, så søger man på peberfrugt og får kun de produkter som omhandler anvendelsen i.f.t. peberfrugt. Altså man får Chokoladesovs og Hindbær-langosh frem.

    Søg på stalde: man får alle de produkter som giver noget specifikt til staldene (hurtigere tid, mere EP).

    Værksteder: man får alle de produkter som giver noget specifikt til værkstederne.

    Afkast: man får alle dem som giver mere i afkast (til træer og marker)

    EP bonus: man får de produkter som giver en én-gangs bonus af EP (eks. tomat-chutney, kirsebær-ostekage)

    EP: man får de produkter som giver EP generelt (Sød Rosenmarmelade og Tropisk Ø-gele) - ikke produkter som giver ekstra EP til de forskellige specifikke afgrøder - hvis man søger efter noget til en bestemt afgrøde, så søger man efter afgrøden, fordi man gerne vil have noget specifikt til den.

    Salt: man får dem der giver ekstra salt-drops.

    Sukker: man får dem der giver ekstra sukker-drops.

    Eller drops: man får dem som giver ekstra sukker/salt.

    osv. Det skal selvfølgelig færdigudvikles. :)


    PS: Desuden foreslår jeg, at man bytter om, så Lavendelmarmelade er til lavendel (i stedet for til salvie) og Salviemakroner er til salvie (i stedet for til lavendel).

    Det samme med at Vaniljekranse er til vanilje (i stedet for til kanel) og Vintermarmelade er til kanel (i stedet for til vanilje). Der er allerede de rigtige krydderier på billedet.
     
    Sidst redigeret: 29 December 2015
    Jonna17, benadk, frøkennielsen og 1 anden person synes godt om dette.