Bekendtgørelse FARMERAMAs 10-års fødselsdag!!

Diskussion i 'Arkiv for Hovedkvarteret' startet af MOD-Ara, 26 Januar 2020.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.
  1. MOD-Ara

    MOD-Ara Board Administrator Team Farmerama DA & NO

    Kære farmere.

    Wauw! I dag, den 26. januar, fejrer vi FARMERAMAs 10-års fødselsdag,
    og vi er utroligt stolte over at have nået denne unikke milepæl.

    Hele Farmerama-holdet glæder sig over at arbejde på sådan et utroligt og underholdende spil.
    Men det er ikke kun et spil. Det er først og fremmest alle vores spillere i hele verden,
    der skaber Farmerama-fællesskabet, og som gør forskellen.
    I er de allermest loyale, lidenskabelige og engagerede spillere,
    og vi har ikke ord for at beskrive, hvor meget vi nyder at læse
    alle jeres kommentarer (ja, selv de negative. Ok, måske ikke dem alle sammen, hver gang ...
    men ja, I forstår, hvad vi mener), og hvor meget vi elsker spillet.
    De fleste på holdet har arbejdet på Farmerama i årevis,
    og I tror det måske ikke, men vi er ikke praktikanter.
    Vi er et stort hold engagerede fuldtidsansatte, som gør vores bedste
    hver dag for at give jer den bedst tænkelige oplevelse.
    Vi er naturligvis opmærksomme på, at vi til tider begår fejl, og at ikke alle forstår
    eller bryder sig om vores beslutninger, men når alt kommer til alt,
    håber vi på at kunne bevise, at FARMERAMA ikke kun
    er et arbejde for os – det er så meget mere.
    Det bedste ved det hele er, at FARMERAMA bringer folk sammen!
    Vi har hørt talrige historier om spillere, der har fundet venner,
    kærlighed og lykke gennem spillet, og det kan vi sagtens relatere til.
    Vi er ikke bare kollegaer, vi er også venner. Derfor er vi endnu mere taknemmelige for FARMERAMA.
    Vi har alle vores egne minder – gode og dårlige – og vi udbryder ofte: "kan du huske dengang ...",
    og vi er sikker på, at I har det på samme måde.
    Alle har deres helt egen forbindelse til FARMERAMA, men vi er alle forbundet via FARMERAMA. Det er vildt.

    Det kan være, at du nogle gange får indtryk af, at vi er ligeglade med spillet eller fællesskabet.
    Det er så langt fra sandheden, som man kan komme, og vi kan garantere for,
    at det ikke er tilfældet. Hele holdet føler et stort ansvar for FARMERAMA og for fællesskabet,
    men fordi vi lægger langtidsplaner for FARMERAMA, så er det ikke altid muligt for os at opfylde alle ønsker
    eller reagere med det samme på alle klager. Og vi er mennesker, der begår fejl.
    For os handler det ikke om, hvem der begik fejlen, men hvordan vi kan løse den
    og undgå lignende fejl i fremtiden. Vi er selvfølgelig glade for, at I ikke skal lytte til alle vores diskussioner,
    men nogle gange ville det måske være godt, hvis I kunne opleve, hvor meget vi holder af jer og af spillet.
    I forstår forhåbentligt, at det er svært at træffe beslutninger, som I ikke bliver glade for,
    men vi håber altid på, at I forstår begrundelserne bag. Der var engang én, der sagde ved et holdmøde:
    Det er, som om vi arbejder på en tv-serie.
    Vi sørger for ugentligt indhold, og vores mål er altid at underholde. At skabe stor underholdning!
    Og ja, vi fejler nogle gange! Vi kan godt blive kede af det, når vi læser om skuffede og frustrerede spillerreaktioner,
    men vi giver aldrig op. Det er utroligt at være en del af FARMERAMA-holdet.
    Ingen giver nogensinde op. Vi overlever de svære perioder ved at lære og forbedre os.
    Vi læser al jeres feedback og diskuterer de negative og positive pointer.
    Vi er nogle gange kaotiske, triste, skuffede, kede af det, forvirrede og overvældede,
    men vi mister aldrig motivationen, viljen og entusiasmen.

    Noget af det bedste ved vores arbejde er det tætte samarbejde med vores moderatorer.
    De spiller en vigtig rolle for alle på holdet. For eksempel: De ser eventsene nogle uger i forvejen,
    og så giver de feedback – denne feedback er et af de vigtigste trin i udviklingsfasen.
    Mange af vores moderatorer har derudover adgang til vores testversioner,
    hvilket betyder, at de kan spille vores events cirka 10 dage, før I får dem at se.
    De har selvfølgelig også mulighed for at give yderligere feedback i de senere faser af spiludviklingen.
    Men misforstå os ikke, vi kan ikke hver gang føre hvert eneste stykke feedback ud i livet.
    I kender jo den berømte spiløkonomi (og andre ting gør sig gældende,
    men for det meste er det "spiløkonomien")
    Det, vi bare gerne vil sige, er: Vi er stolte over at arbejde med verdens bedste moderatorer.
    De er så fantastiske, og der findes ikke ord for at beskrive, hvor højt vi værdsætter deres engagement,
    loyalitet og entusiasme (nogle af dem har i øvrigt været hos FARMERAMA fra dag et!).
    Vi er ovenud taknemmelige, og vi er 100 % sikre på,
    at FARMERAMA ikke havde været FARMERAMA uden vores moderatorer.
    Samarbejdet med moderatorerne er hovedårsagen til, at FARMERAMA-holdet er så motiveret!
    Vores moderatorer har vundet vores respekt og tillid, og de er uforlignelige.
    Vi har opbygget et utroligt forhold, og vi kan umuligt udtrykke, hvor meget vi værdsætter hver eneste moderator.
    De viser enestående karakterstyrke, når de forholder sig roligt og hjælper os med at få gjort alting klar,
    selv i travle tider. Vi er glade for, at vi kan regne med dem, når det bliver svært,
    og vi bider mærke i deres enestående arbejdsmoral.
    Tak for alt! Vi ved, at det kan være svært, kaotisk og frustrerende at arbejde sammen med os,
    og vi værdsætter jeres tålmodighed, engagement og entusiasme.
    I er de ægte stjerner i FARMERAMA!

    Til slut er der alle jer! Vores fællesskab, vores spillere!
    I får det hele til at ske. Uden jer var intet muligt. Vi ved, at de fleste af jer
    har spillet med i mange år, og vi værdsætter jeres loyalitet!
    Vores hold vil gerne takke jer for, at I har givet os mulighed for at være til tjeneste.
    Det er vores største ønske, at I er tilfredse med FARMERAMA.
    I inspirerer os til at yde vores bedste. Tak, og husk, hvor meget vi værdsætter jer! Ingen af vores bedrifter
    havde været mulige uden jer og jeres urokkelige støtte.
    Tak, fordi I er med os og for jeres loyalitet. Vi er meget beærede over at have et fællesskab som jer.
    Vi glæder os til at blive ved med at tjene jer i de kommende år.

    Som I kan læse, er FARMERAMA ikke bare et landbrugsspil, det er så meget mere.
    Vidste I, at vi har offentliggjort over 3.000 items siden FARMERAMAs udgivelse? Og events. Så mange events.
    Og glem ikke indholds-opdateringerne, de nye funktioner, ranker og meget mere.
    FARMERAMA er et spil, der hele tiden udvikler sig, vokser og som spræller af liv.
    Hvis man tror, at FARMERAMA er ved at dø, så kan man tro om igen!

    I dag fejrer vi ikke kun vores 10-års-jubilæum, vi fejrer dette fantastiske spils fremtid!
    Med dette års flytning til Unity, sikrer vi en lys og lang fremtid for FARMERAMA.
    Unity-projektet en af de største opgaver, som holdet nogensinde har arbejdet på,
    og det lyder måske som en nem opgave, men det kan vi garantere for, at det aldrig har været!
    Det var en kæmpe udfordring, men vi mistede aldrig troen på det eller vores tillid til projektet.
    Holdet har arbejdet hårdt og tålmodigt på dette i løbet af de sidste par måneder,
    og vi ser frem til endelig at vise jer FARMERAMA i en moderne teknologi.
    Vi holder jer som altid opdateret via vores officielle forum, så snart vi har nogle opdateringer.
    Den grove plan er først at gennemføre nogle flere testrunder med vores moderatorer, inden vi lancerer en åben beta.
    I den åbne beta får I ikke bare mulighed for at spille FARMERAMA i Unity,
    men også for at give feedback og melde fejl.
    På den måde, kan vi sikre en glat overgang til Unity.

    I kan nok godt forestille jer, at det betyder en hel del at fejre 10-års-jubilæet for et browserspil i spilindustrien,
    men den største glæde er at fejre 10-års-jubilæet for vores elskede "baby", FARMERAMA.
    Vi har tænkt over en ordentlig gave, som vi kunne give jer på denne særlige fødselsdag for vores elskede spil,
    men uden held. Det er bare umuligt at finde en gave, der er ligeså særlig som FARMERAMA (cheesy, men sandt).
    Til alle jer, der er nået hele vejen hertil:
    Brug koden HAPPYBDAYFA for at få 60 supergødning, 30 Susis supergødning, 40 powerfoder og 3 party-billetter.
    Koden er gyldig fra nu af og kan bruges én gang per brugerkonto
    frem til tirsdag den 28. januar 2020 kl. 23:59.

    Tak for jeres mangeårige samarbejde. Uden jer havde FARMERAMA
    ikke været den samme!

    TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, FARMERAMA!!!

    Kærlig hilsen
    FARMERAMA-teamet
     
    eapdaman, -natkat-, xolenka og 2 andre syntes godt om.
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.