Regler Farmerama regler

Diskussion i 'Regler og vilkår (DA)' startet af Pindgris, 7 September 2015.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.
  1. Pindgris

    Pindgris Team Leader Team Farmerama DA & NO

    Registrering
    Når der registreres en konto til Farmerama, accepterer spilleren vore generelle forretningsbetingelser, som kan findes på spillets startside eller på Bigpoint portalen. Desuden accepteres også alle andre regler vedrørende spillet, (forumregler, chatregler, forretningsbetingelser, etc.).



    Udnyttelse af programmeringsfejl
    Det er forbudt at udnytte fejl og/eller mangler i programmeringen af spillet samt at videregive oplysninger herom til tredjemand.
    Spillere, der udnytter sådanne fejl, må forvente, at de uretmæssigt opnåede fortjenester fjernes fra spilkontoen igen. Spillerne risikerer tillige, at deres konti spærres i en given periode eller spærres permanent.
    Opdages der fejl i spillet, skal dette omgående indberettes til moderatorer eller spilledelsen (Support) - helst skriftligt via en kontraktformular til support.
    Fejl, mangler og sårbarheder, (udnyttelse), der medfører fordele til spillerne, skal meldes til support via kontaktformularen.



    Ikke tilladte hjælpeprogrammer og automatisering
    Vores spil må kun spilles med en umodificeret, konventionel browser eller i den til spillet udviklede spilklient.
    Anvendelse af hjælpeprogrammer, der ikke udtrykkeligt er godkendt - (det være sig bots, scripts, makroer, programmer, (f.eks Fiddler), eller et hvilket som helst andet program, der kan anvendes til at automatisere spillet og/eller har indflydelse på udseende og brug af spilklienten) - er forbudt.



    Personlige fordele: Pushing / Flere konti / Farming


    Pushing
    Pushing er ulovligt i alle spil. Pushing henviser til interaktion mellem to eller flere konti med det formål at skaffe mindst en af disse konti fordele af forskellig art.
    Pushing vedører såvel spilkonti, der styres af samme spiller, som spilkonti, der styres af forskellige spillere.
    Spilledelsen forbeholder sig ret til at afgøre, om interaktionen mellem to konti kan anses som pushing.


    Flere konti
    I Farmerama er det generelt tilladt at spille med flere konti, (multiaccounting), på samme server. Det forudsættes, at der ingen interaktion finder sted mellem de respektive konti , som kan betegnes som pushing. I modsat fald kan de involverede konti risikere permanent spærring.


    Farming
    Det er forbudt at oprette såkaldte "Farmer-konti" i vore spil. Som "Farming" betragtes bl.a. oprettelsen af spilkonti, med det formål at begunstige andre, eksisterende konti, (f.eks. ved plyndring, venne-invitationer, gave-muligheder).



    Adfærd indenfor fællesskabet


    Kommunikation
    I alle vore spil og de tilhørende kommunikationskanaler, (fora, chat, mail-systemer, sociale netværk, støtte-kontakt), lægger vi vægt på en fair og respektfuld adfærd.
    Vi forventer, at alle spillere, men også vort personale, (moderatorer, administratorer, kundeservice og fællesskabets leder), er med til at fremme en respektfuld adfærd i fællesskabet.

    Vær opmærksom på, at der kan være forskellige regler for de enkelte kommunikationskanaler. Alle fællesskabets medlemmer opfordres til at lære dem at kende og at overholde dem.
    Forum-reglerne, (herunder Forum etikette), er klart synlige i forummet. Her findes også regler for chat, mm. For private beskeder i spillet gælder chat-reglerne.

    Fornærmelser, beskidt sprogbrug, trusler, dårlig opførsel samt spam er uønsket i enhver form. Pornografisk, politisk, racistisk eller andet ulovligt indhold - samt formidling af links til sider med tilsvarende indhold - er forbudt.
    Dette gælder for alle kommunikationskanaler, som Bigpoint S.à.rl ske og Co, SCS stiller til rådighed, (fora, chat, mail-systemer, sociale netværk, støtte-kontakt).


    Afpresning eller trusler
    Reel afpresning og/eller trusler vil blive fulgt nøje fulgt op af os og kan føre til øjeblikkelig udelukkelse fra ét eller alle af de spil og aktiviteter, som tilbydes fra Bigpoint S.à.rl og Co, SCS.
    Alle indlæg, med en klar intention om at gøre andre mennesker fortræd eller om at finde spillere for at påføre dem - eller en tilknyttet tredjepart - skade, anses som virkelige trusler, så snart de er fremsat, (fora, chat, mail-systemer, sociale netværk, støtte-kontakt).


    Kontovilkår

    Kontodata og kontosikkerhed
    Spilleren er forpligtet til at hemmeligholde sine adgangsdata, (brugernavne, adgangskoder, m.fl.). Det er ikke tilladt at videregive disse oplysninger til andre.
    Spillerne er selv ansvarlige for anvendelsen af - og sikkerheden for - deres spilkonti. Medarbejdere fra Bigpoint - eller et af Bigpoint autoriseret medlem fra forum- eller chatteam - vil aldrig bede en spiller om hans adgangsdata.

    Bigpoint påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af uagtsomhed. Dette gælder både adgang til spilkonti, til portalkonti oprettet via http://bigpoint.com og til den mailadresse, som er angivet for spilkontoen, og hvortil vi efter behov videresender spilkontoens adgangsdata.
    Yderligere information om kontosikkerhed og datasikkerhed kan findes på forum under "Regler og vilkår".


    Køb/salg og foræring af konti
    Det er ikke tilladt at anvende sin konto til kommercielle formål, til at sælge og/eller at distribuere oplysninger til tredjepart. Det er ligeledes forbudt at overdrage sin konto til tredjepart - det være sig som køb, lån eller gave.
    Bigpoint er ikke ansvarlig for eventuelle skader, der måtte opstå som følge af, at en konto er blevet anvendt af mere end én person.
    Alle spillere har ansvaret for egne konti og må forvente de konsekvenser, der kan opstå som følge af at have videregivet kontoens data.



    Brugernavne og klannavne
    Ved registrering af en konto på Farmerama forpligter brugeren sig til at vælge et passende brugernavn. Dette gælder tillige for klan-tag og klannavn ved eventuel oprettelse af en klan.

    Det er forbudt at anvende navne og/eller forkortelser med sexistisk, pornografisk, politisk eller på anden måde ulovlig/uhensigtsmæssig betydning.

    Det er ligeledes forbudt at anvende navne til bruger, klan og/eller [tag], som ligner navnene på moderatorer, administratorer, m.fl.



    Overtrædelse af ovennævnte regler
    Straf for overtrædelse af reglerne kan - afhængigt af overtrædelsens art og eventuelle tidligere
    advarsler - variere fra en advarsel til en permanent spærring af kontoen.
    Spilledelsen forbeholder sig retten til beslutning om sanktion.
    Kontaktperson er den administrator/supporter, som er ansvarlig for sanktionen.



    Generelle forretningsbetingelser
    Ovennævnte regler er et supplement til de generelle forretningsbetingelser og skal derfor også respekteres. De generelle forretningsbetingelser kan findes på http://www.bigpoint.com samt på spillets hjemmeside.
    Såfremt enkelte tilfælde/situationer ikke er omfattet af nærværende Farmerama regler, forbeholder spilledelsen sig ret til at handle ud fra de til enhver tid gældende forretningsbetingelser.



    Tilpasning af reglerne
    Bigpoint S.à.r.l. og Co, SCS forbeholder sig retten til, på ethvert tidspunkt, at ændre reglerne.
    Hvis enkelte punkter i dette regelsæt udgår/bliver uaktuelle, påvirker det ikke de øvrige punkter.
    De resterende regler vil forsat være gældende.
     
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.