BUG forum leg

Diskussion i 'Arkiv for alt andet' startet af MOD-Ara, 17 Maj 2018.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.
  1. MOD-Ara

    MOD-Ara Board Administrator Team Farmerama DA & NO

    [​IMG][​IMG][​IMG]

    Hej farmere

    Situationen er både til at grine og græde over.....
    så hvad med vi vælger grinet????

    Vi i MOD teamet er ret sikker på der sidder en masse farmere derude
    med masser af humor og sjove BUG vittigheder i ærmet....


    :music::music::music::music:

    Så nu har I chancen til at fyre dem af i en lind strøm.
    Så kom bare ud af busken og fyr løs.

    Frem til Mandag 21/5 kl. 22

    kan man poste alle de BUG vittigheder man sidder inde med.
    (1 vittighed pr. indlæg)
    MOD teamet udvælger de 3 sjoveste og belønner dem.

    Den sjoveste: 1 x forum item + 1 Sund godbid

    Nr 2 + 3: 1 Sund godbid

    (MODs kan deltage i hyggen
    men kan ikke få belønninger)

    Farmerama teamet.
     
    kehlet synes godt om dette.
  2. LeneMor

    LeneMor Forum kommandør

    Brugertips for mænd:

    For et stykke tid siden gjorde en ven mig bekendt med, at følgende programmer kan gå hen og give problemer, primært for mandlige brugere:

    Han opgraderede fra programmet Girlfriend 1.0 til Wife 1.0 og opdagede, at det nye program krævede så mange ressourcer, at det blev næsten umuligt at køre andre programmer.

    Han opdagede, at programmet Wife 1.0 også genererede en såkaldt child-proces, som i fremtiden vil kræve endnu flere ressourcer af systemet. Ingen af disse faktorer var nævnt i manualen eller produktinformationen, men andre brugere har erfaret lignende problemer med programmet.

    Wife 1.0 installerer sig på en måde, så det altid er aktivt og kan overvåge andre systemaktiviteter. Min ven har opdaget, at andre programmer, som:
    - Pokernight 2.3
    - Beerbash 4.0
    - Pubnight 7.0
    ikke længere lader sig afvikle; systemet tilter og giver fejlmeldingen "Du har udført en ulovlig handling" dette på trods af, at nævnte programmer tidligere har kørt perfekt.

    En anden ulempe med Wife 1.0 er, at man ikke kan fravælge uønskede Plug-ins som f.eks. MotherInLaw 55.8 eller BrotherInLaw Betaversion Desuden kan det nævnes at Wife 1.0 er meget fattig på funktioner.
    Forslag til forbedringer i Wife 2.0:
    - "Vis ikke denne melding igen"-knap
    - Minimeringsknap
    - En brugermanual som forklarer, hvordan man afinstallerer Wife 1.0 uden at
    fjerne ressourcer fra systemet.

    For at undgå problemer med Wife 1.0 er det bedre at opgradere til Girlfriend 2.0 istedet.
    Der er bare en hage. Du kan ikke installere Girlfriend 2.0 ovenpå Girlfriend 1.0.
    Du må først afinstallere Girlfriend 1.0.
    Dette er en "bug" som burde være kendt. Der opstår konflikter, hvis begge versioner skal dele de samme hardware-ressourcer.
    Dette burde der helt klart være gjort noget ved. For at gøre det hele meget kompliceret, er programmet Girlfriend 1.0 lavet således, at ved en evt. afinstallation vil små fragmenter af programmet ligge tilbage i systemet og påvirke Girlfriend 2.0.

    Et irriterende moment her er meldingsboksene, som fortæller fordelene ved at skifte til Wife 1.0. Wife 1.0 har også en udokumenteret "bug".

    Hvis du prøver at installere Mistress 1.1 før du afinstallerer Wife 1.0, kommer Wife 1.0 til at slette alle MsMoney-filerne og så afinstallere sig selv automatisk.Derefter vil det være umuligt at køre Mistress 1.1, fordi systemet har for få ressourcer.

    For at undgå nævnte "bug", prøv at installere Mistress 1.1 på et helt andet system og kør aldrig nogen filoverførsler eller netværk-tilkoblinger.

    Undgå også shareware som f.eks. OneNightStand 2.0, som kan indeholde virus, som påvirker Wife 1.0. En anden løsning er at køre Mistress 1.1 via en internetprovider under falsk identitet. Men selv her bør du se efter for virus.

    Vil man prøve OneNightStand 2.0, så kan det klart anbefales, at man investerer i VirusProtect 1.2.
     
    Pindgris, MOD-Ara, Greenmama62 og 4 andre syntes godt om.
  3. MOD-Ara

    MOD-Ara Board Administrator Team Farmerama DA & NO

    jeg vil da lige være med i hyggen :p

    Hej kundeservice,

    Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste 5.0 til Ægtemand 1.0, men jeg noterede mig en del mangler ved opgraderingen. Frem for alt forsvandt blomster- og smykkeprogrammet, som ellers fungerede fint med Kæreste 5.0.

    Desuden er en række andre værdifulde programmer blevet afinstalleret med Ægtemand 1.0, eksempelvis Forelskelse 9.9. Desuden har Ægtemand 1.0 installeret en del uønskede programmer såsom Tipslørdag 5.0 og Dagens Double 3.5.

    Programmet Samtale 8.0 fungerer heller ikke længere, ligesom Hovedrengøring 2.6 lukker ned hele tiden.

    Jeg har forgæves forsøgt at køre programmet Klag og Klynk 5.3 for at løse problemet.

    Hilsen

    Desperat



    Svar:

    Hej Desperat,

    Du bør tænke på, at Kæreste 5.0 er et underholdningsprogram, mens Ægtemand 1.0 er et styresystem. Men du kan prøve at indtaste kommandoen C:/JEG TROEDE AT DU ELSKEDE MIG i kommandolinjen.

    Kør desuden Tårer 6.2. Så skulle Ægtemand gerne automatisk køre Skyldfølelse 3.0 og Blomster 7.0. Men pas på ikke at køre den for ofte, for så kan Ægtemand 1.0 komme til at køre Gnaven 2.5, Happy Hour 7.0 og Øl 6.1. Sidstnævnte kan give ubehagelige problemer, da det skaber såkaldte "Snorke højt"-lydfiler.

    Pas især på med at lave en dum fejl: Installér IKKE Svigermor 1.0. Du bør også holde dig fra at installere tidligere versioner af Kæreste. Disse er ikke understøttet Ægtemand 1.0 og vil forårsage et nedbrud.

    Slutteligt skal du vide, at Ægtemand 1.0 er et fantastisk program, på trods af dets dårlige hukommelseskapacitet og begrænsede evner til at lære nye funktioner. Overvej at købe tredjepartssoftware for at forbedre ydeevnen. Vi anbefaler også, at du installerer Madlavning 3.0 og Sexet Undertøj 5.3.

    Held og lykke!

    Teknisk Support
     
    LeneMor, smiley72 og ...Tina... synes godt om dette.
  4. Pindgris

    Pindgris Team Leader Team Farmerama DA & NO

    KÆRE HOTLINE
    Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0 og bemærkede, at det nye program straks begyndte at kræve, at jeg installerede Børn 1.1, 1.2 og 1.3.
    Det tog en masse tid og brugte en masse ressourcer.
    Det stod der ikke noget om i produktspecifikationen for programmet.
    Oven i købet installerede Kone 1.0 sig selv i alle andre programmer og dukker straks op, når jeg starter computeren - og det overvåger alle mine aktiviteter. Gamle programmer såsom Pokeraften 10.3, Drukfest 2.5 og Søndagsfodbold 5.0 virker ikke mere.
    Når jeg prøver at køre dem får jeg beskeden: "Du har begået en ulovlig handling. Luk straks alle programmer der ikke understøttes af Kone 1.0".
    Det er umuligt for mig at holde Kone 1.0 i baggrunden, mens jeg forsøger at bruge nogle af mine yndlingsprogrammer. Jeg overvejer at gå tilbage til Kæreste 7.0, men jeg kan ikke engang afinstallere Kone 1.0.

    Kan I hjælpe mig?
    På forhånd tak

    Den forvirrede og frustrerede bruger

    SVAR FRA HOTLINE:

    Kære forvirret og frustreret
    Dit problem er meget almindeligt, og mange klager over det samme.
    Problemet skyldes hovedsagligt en misforståelse.
    Der er mange mænd, der opgraderer fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0, fordi de tror, at Kone 1.0 hovedsagligt er et nytte-og underholdningsprogram.
    Der tager de fleste fejl!
    Kone 1.0 er et styresystem, der er designet til at styre alt.
    Det er umuligt at fjerne Kone 1.0 for at vende tilbage til Kæreste 7.0, når Kone 1.0 først er installeret.
    Nogle har prøvet at installere Kæreste 8.0 eller Kone 2.0, men de endte med at have flere problemer end de før havde med Kone 1.0.
    Vi anbefaler at du beholder Kone 1.0 og får det bedste ud af situationen.
    Du kan eventuelt læse hele kapitel 6 i din manual "Almindelige Programfejl".
    Systemet vil køre helt perfekt, så længe du tager hele ansvaret for alle almindelige programfejl, lige meget hvad de skyldes.
    Det bedste du kan gøre er straks at skrive: \\UNDSKYLD , før styresystemet vender tilbage til normal.
    Kone 1.0 er et storartet program, men det kræver en høj grad af vedligeholdelse.
    Du kan overveje at købe mere software for at forbedre ydeevnen.
    Vi anbefaler Blomster 2.1, Chokolade 5.0 eller i ekstreme tilfælde softwarepakken Pels 2007.
    Men du må under ingen omstændigheder installere Veninde Miniskørt 3.3.
    Dette program understøttes ikke af Kone 1.0 og vil resultere i, at Kone 1.0 afinstallerer sig selv og samtidig fjerner ca. 50 % af systemressourcerne. Det vil føles som 90 %; men det er reelt kun ca. 50 %.
    Veninde i Miniskørt 3.3 er i øvrigt et program, der kræver store systemressourcer og vil derfor ikke kunne køres med den begrænsede kapacitet der er tilbage, efter Kone 1.0 har afinstalleret sig selv.

    Med venlig hilsen
    Hotlinen...
     
    LeneMor, ...Tina..., smiley72 og 1 anden person synes godt om dette.
  5. vandijk1955

    vandijk1955 Forum kontrollør

    Installering:

    Hvis popup vinduet siger følgende:

    "Denne software kræver Windows XP eller bedre"

    Betyder det så ! At det vil fungere med Linux ?
     
    Pindgris, ...Tina... og LeneMor synes godt om dette.
  6. vandijk1955

    vandijk1955 Forum kontrollør

    Hvis bilen var som en computer.

    Det forlyder fra en ikke særlig pålidelig kilde, at Bill Gates på en stor computermesse for nylig sammenlignede computerindustrien med bilindustrien og sagde:

    Hvis General Motors havde fulgt med teknologiens udvikling på samme måde som computerindustrien, så ville vi allesammen køre rundt i biler til 150 kr., der kunne køre 400 km på literen.

    Som svar på Bill Gates bemærkning udsendte General Motors en pressemeddelelse med ordlyden:

    Hvis General Motors havde udviklet en teknologi som Microsofts, ville vi alle køre rundt i biler med følgende egenskaber:
    1. Bilen ville bryde sammen 2 gange om dagen uden nogen som helst grund
    2. Hver gang der blev malet nye striber på vejene, ville man være nødt til at købe en ny bil.
    3. Ind imellem ville bilen gå i stå på motorvejen, uden nogen som helst grund. Man ville blive nødt til at skubbe den ind til siden, lukke alle vinduerne, slukke for motoren, starte den igen og derefter åbne alle vinduer igen for at kunne fortsætte kørslen. Og det ville man bare acceptere uden at vide hvorfor.
    4. Indimellem ville en manøvre som for eksempel et venstresving få bilen til at gå i stå og nægte at starte igen. I sådanne tilfælde ville man blive nødt til at geninstallere motoren.
    5. Macintosh ville have designet en bil, der kørte på solenergi, var pålidelig, fem gange så hurtig og dobbelt så nem at køre, men som kun ville kunne køre på 5 pct. af vejene.
    6. Alarmlamperne for olie- og benzinbeholdning samt vandtemperatur ville være erstattet af en enkelt advarselslampe med ordlyden: Denne bil har udført en ulovlig handling.
    7. Airbag-systemet ville spørge: Er du sikker? Før det ville blive udløst.
    8. Indimellem ville man uden nogen som helst grund ikke kunne komme ind i sin bil, før man løftede dørhåndtaget, samtidig med at man drejede nøglen i låsen og holdt fast i radioantennen.
    9. Hver gang der blev lanceret en ny bilmodel, ville alle køberne være nødt til at tage køretimer igen, for ingen af funktionerne ville være magen til dem i deres gamle model.
    10. Man ville skulle trykke på startknappen for at slå motoren fra.
     
    Pindgris, LeneMor, ...Tina... og 1 anden person synes godt om dette.
  7. MOD-Ara

    MOD-Ara Board Administrator Team Farmerama DA & NO


    TILLYKKE til Lenemor for den sjoveste BUG vittighed
    (som også fik MOD teamet til at trimle om af grin og komme med på spøgen)

    Forum item "Dette er livet" + Sund godbid er booked til dig.

    TILLYKKE til vandijk1955 som stod for både
    2. og 3. bedste BUG vittighed

    2 x Sund godbid er booket til dig.

    Vi vender snart tilbage med endnu en sjov lille leg
    og håber flere vil være med :music:
     
  8. vandijk1955

    vandijk1955 Forum kontrollør

    Mange tak for præmierne.. Synd ikke flere deltog ;)
    Tillykke til LeneMor med 1. Pladsen
     
  9. LeneMor

    LeneMor Forum kommandør

    Tak for præmien og tillykke til vandijk1955 med 2. og 3. pladsen :).
     
  10. vandijk1955

    vandijk1955 Forum kontrollør

    Kunne det lade sig gøre, at se et billed af dette item "Dette er livet"
    Mvh. vandijk1955
     
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.