DA/NO Farmerama Team

Diskussion i 'Arkiv for alt andet' startet af Pindgris, 25 Oktober 2014.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.
  1. Pindgris

    Pindgris Team Leader Team Farmerama DA & NO

    Hejsa....

    Nu syntes jeg det er tid til at denne sektion også bliver taget i brug, derfor vil jeg give en "kort" beskrivelse af det nuværende dansk/norske Farmerama Team, ala hvem er vi og hvad laver vi, jeg ved godt at de fleste af jer, "kender" os lidt i forvejen, men der er sikkert også nogle som ikke helt er klar over hvad vi laver, ud over at besvare spørgsmål på forum.

    Det er ikke så høfligt at starte med sig selv, men det gør jeg nu alligevel, for jeg er vel det man kan kalde -bossen- i butikken her.

    Mit navn her i Farmerama verden er Pindgris. BP har været så letsindig at ansætte mig og jeg har d. 1.11 5 år på bagen. Ud over Farmerama har jeg en stor del andre spil, med dertil hørende teams i flere lande. tidligere havde Norge og Danmark hver sit forum og derfor også 2 forskellige teams, men som I ved, så slog vi disse 2 fora sammen for godt et år siden og har derefter kørt med et fælles team. Desværre er der pt ingen norsk moderator i teamet, men det håber vi på der kommer.

    Jeg varetager dagligt en række opgaver, selvfølgelig først og fremmest er jeg der for teamets medlemmer i den udstrækning der måtte være et behov, men jeg står også for den danske support og jeg tester alle event og nye tiltag, faktisk allerede fra de ligger på tegnebrættet. Jeg laver FAQ til forum i fællesskab med resten af teamet og besvarer spørgsmål fra brugerne i den udstrækning tiden tillader det. Største dele af en arbejdsdag består af rapporteringer om spillene, forum, eventuelle fejl og mangler, det er alt fra tekst fejl til et item der pludselig opfører sig anderledes end tiltænkt. Sidst men ikke mindst så træder jeg til der hvor en hjælpende hånd mangler, så jeg har aldrig 2 dage der er ens, opgaverne er mange artede og ofte opstår der akutte situationer som kræver at jeg kan træde til asap, i online spil består døgnet af 24 uafbrudte timer, selv om danskerne sover og der er roligt på det DA/NO forum, så er amerikanerne først lige gået i gang med morgen høsten, der kan let opstå et problem selv om klokken er 5 om morgen og så må vi se om det kan løses i en fart.

    MOD-ARA

    Mod-Ara er på en måde min forlængede arm eller højre hånd. Mod-Ara er en garvet piphans (rotte lyder så grimt) hvis arbejde i teamet vi alle meget nødig ville undvære. Mod-Ara står for at poste alle Officielle annonceringer til den tid som er fastsat af BigPoint og ikke mindst at sørge for forberedelsen af samme.

    Mod-Ara deltager også i arbejdet med at lave FAQ men er også den i teamet som sørger for at de eksisterende FAQ bliver opdaterede løbende. Mod-Ara deltager også i test af event og nye tiltag samt daglig rapportering af alt fra tekniske fejl til event feedback

    MOD-SHAMAN

    Mod-Shaman er teamets -her og der og alle vegne- medlem. Mod-Shaman er også på andre spil og fungerer derfor som den der træder til hvor hjælp behøves eller en given opgave kan passe ind i Mod-Shamans øvrige opgaver. Mod-Shaman deltager derfor i en lang række af alle typer opgaver, lige fra at lave FAQ til test af event.

    NYESTE TEAM MEDLEM

    MOD-SNEMAND

    Det er mig en stor fornøjelse at kunne præsentere Jer for teamets nyestes skud på stammen, nemlig Mod-Snemand som I de kommende uger vil gennemgå en omfattende oplæring i moderator arbejde. Da vi er et meget lille team, er det nødvendigt og meget vigtigt, at alle team medlemmer kan udføre samtlige opgaver, sådan at vi altid kan overlappe hinanden.

    Mod- Snemand vil i lighed med Mod-Shaman, fremadrettet deltage i alle teamets arbejdsgange i den udstrækning der måtte være et behov. Mod- Snemand har af gode grunde ingen erfaring med moderator arbejde, men kender spillet som sin egen bukselomme og er bekendt med forum, så jeg er sikker på Mod-Snemand vil blive en gevinst for teamet og for brugerne.


    Det var så en kort gennemgang af teamet, men som I sikkert ved, så yder disse moderatorer et meget stort arbejde for de DA/NO spilleres trivsel og jeg beder derfor jer alle om at imødegå dem med venlighed og tålmodighed, disse moderatorer arbejder her alle, ganske frivilligt og bruger rigtig meget af deres fritid, på at give brugerne en god oplevelse og let adgang til informationer om det spil vi alle elsker, nemlig Farmerama. Som I kan se af min gennemgang af hver moderators arbejdsopgaver, så er de alle yderst kvalificerede til at udføre dette arbejde og man kan som forum bruger, derfor være 100% sikker på at de er i stand til at varetage opgaverne på betryggende vis og ikke mindst at de gør det.

    Fortsat masser af hygge med Farmerama

    Mvh
    Pindgris
     
    eapdaman, benadk, Tuppehøne og 2 andre syntes godt om.
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.