Bekendtgørelse Team info

Diskussion i 'Officielle annonceringer' startet af Pindgris, 30 Oktober 2017.

Hej

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Forum og deltage i diskussioner eller ønsker at starte dine egne tråde, skal du først logge ind i spillet. Venligst registrer dig, hvis du ikke allerede har en konto. Vi ser frem til dit næste besøg i vores Forum. „Til spillet“
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.
  1. Pindgris

    Pindgris Team Leader Team Farmerama DA & NO

    Hej Farmere

    Denne OA er information vedr status omkring MOD teamet på det DA/NO Farmerama forum.

    Teamet har knoklet løs på dette forum i mere end 5 år, de har stået til rådighed det meste af døgnets timer, serviceret alle Farmerama spillere med event FAQ og sørget for at holde alle FAQ opdateret på bedst mulige måde. MOD arbejdet er frivilligt ulønnet arbejde, som alene ydes fordi man som MOD, har et ønske om at yde sine medspillere en hjælp til spillet, sådan at alle får den bedst mulige spiloplevelse.

    5 år som MOD i et meget lille team tærer på kræfterne, arbejdsbyrden er blevet stadig større og større i takt med at spillet har udviklet sig og er vokset til nuværende størrelse. Vi har forgæves prøvet at øge MOD antallet, sådan at arbejdsbyrden kunne fordeles på flere personer. Det er da også lykkedes et par gange at få en ekstra MOD i teamet, men desværre kun for en kortere periode, for når det er gået op for de nye MODs at arbejdet ikke lige kan laves i frokost pausen og at det som de fejlagtigt troede, ikke bare handler om at oversætte en tilsendt FAQ fra Hamburg eller poste en færdig skrevet OA, ligeledes afsendt fra Hamburg, så har de ret hurtigt trukket sig pga manglende tid, da de selvfølgelig skal passe deres arbejde og deres familie.

    Man kan måske sige at MOD teamet på mange måder selv er skyld i den manglende tilgang af nye MODs, de får arbejdet til at ligne venstrehånds arbejde pga deres store erfaring og dygtighed, men ud over erfaring og at de er meget dygtige, så ligger der først og fremmest et meget stort antal arbejdstimer bag det der måske ligner venstrehåndsarbejde. Jeg har svært ved at se hvordan det skulle have været gjort anderledes uden at der var slækket på kvaliteten.

    Når jeg siger at teamet er ved at været udbrændt, så er det først og fremmeste arbejdsbyrdens størrelse som er årsagen, ingen tvivl om det, men andre faktorer har afgjort også medindflydelse, bla den måde MODs bliver behandlet på, som bestemt ikke altid er lige pæn. Jeg vil ikke nævne konkrete episoder som jeg ikke selv har været en direkte del af, så jeg holder mig til et eksempel jeg fik at føle på min egen sjæl. Nogle måneder efter jeg havde overtaget dette forum, arbejdede jeg nærmest dag og nat på at lave den største FAQ der på daværende tidspunkt nogensinde var lavet på forum, nemlig FAQ for Avl med specialdyr, det tog mig godt 14 dage med en arbejdsdag på 20 til 22 timer og da den skulle laves helt fra bunden af, omhandlende det alt fra billeder af stalde og dyr, til udførlige beskrivelser af selve avlen og avlshotellerne til mulige overspring m.m. Min stolthed og glæde var enorm da jeg endelig kunne poste den i FAQ sektionen, jeg vidste jeg havde ydet en kæmpe præstation og jeg troede at brugerne ville blive glade for den udførlige og meget omfattende FAQ, men max 5 min efter den var postet kom der et indlæg på forum, omhandlende netop den FAQ, med denne besked: Det hedder ikke ko men køer. Og ja, det var så alt der blev nævnt om den FAQ fra brugernes side og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke blev ked af det.

    Igennem tiden har jeg oplevet et utal af lign episoder og nej jeg mener ikke at I brugere skal skamrose MODs i tide og utide, men jeg mener nu nok at MODs fortjener langt mere taknemmelighed og et venligt ord, frem for kun altid at få påtalt at drillenissen har byttet rundt på bogstaver, specielt set i lyset af, at når en forum bruger kopierer et skema fra engelsk forum ( som i øvrigt også var vist i spillet) og poster på DA/NO forum, så vælter takketalerne ned over den bruger. Det havde taget den bruger mindre end 1 minut at kopiere og poste mens div FAQ har taget timevis at konstruere og lønnen var den samme, eller det var den vel ikke engang, den ene fik ros den anden fik intet. Desværre er det langt fra et enkeltstående tilfælde, det er snarer mere reglen end undtagelsen.

    Jeg ved at der er flere meget kvalificerede brugere som ville være glimrende som MODs, men det kræver selvfølgelig at de vil yde en ulønnet arbejdsindsats og er parate til at modtage verdensløn, nemlig utak for deres anstrengelser og sidder der en af dem lige nu og tænker, det vil jeg da egentlig gerne, så send mig en mail i supporten, så tager vi en snak.

    Jeg ved også at vi har endda ekstremt dygtige brugere blandt de mest aktive DA/NO forum brugere, her tænker jeg specielt på den bruger som fra at ikke vide hvordan man tømmer cache og sletter cookies, på bare 5 uger blev uddannet som it programmør med speciale i flash, en uddannelse som vores programmører i BP har været 5-8 år om at tage, sådan en kapacitet ville være fantastiks at have i teamet, men tænker at der nok allerede er rift om den brugers arbejdskraft, hvilket selvfølgelig er helt forståeligt men ærgerligt for teamet og de øvrige brugere.

    Kommentarer som at MODs er bedrevidende gives ofte i et nedladende tonefald, men lad mig lige påpege, at selvfølgelig er MODs bedrevidende, det skal de helst være, ellers var meningen med at spørge en MODs tilråds lige som forsvundet, så selvfølgelig er de det. Brugerne forventer en god tone fra MODs, hvilket også bestræbes, men det forudsætter at brugeren også selv benytter en god tone, som man råber i skoven får man svar og her må man så også godt tænke over valget af smiley, for vælger man at starte et indlæg med vrede smiley, så har man allerede lagt tone an og ofte vil det også være en fordel at skrive sig bag øret, at MODs bare ønsker at hjælpe, så selv om man ikke får det svar man helst ville have, betyder det ikke nødvendigvis at det er forkert eller at MODs er fræk, ofte hænger tingene sammen med de briller man har på som modtager af en tekst, hvor kropssprog og mimik mangler og sidst men ikke mindst, så er MODs bare almindelige mennesker med gode og dårlige dage, der sker ting i privatlivet hos MODs som hos alle andre og måske er tålmodigheden nogle dage mindre end andre, præcis lige som hos brugerne, det går begge veje.

    Når man som MODs igen og igen modtager kritik, så begynder de at spørge sig selv, hvorfor de overhoved gider blive ved at bruge så meget tid på at hjælpe andre? Hvorfor bruge 20-30 timer på at lave en event FAQ hvis brugerne alligevel ikke gider læse den, men finder det lettere at bare spørge? Hvorfor bruge tid på at holde spil FAQ opdaterede når brugerne finder det mest logisk at kigge i event FAQ og så i øvrigt brokke sig over de ikke kan finde svaret?
    Hvorfor bruge tid på at lave gode overskrifter på alle tråde, når brugerne alligevel ikke benytter søg funktionen? Måske vil løsningen være at vi dropper alle former for FAQ og så kan brugerne bare spørge løs om det de vil vide, mon det vil lette arbejdsbyrden fra MODs....

    Der har flere gange gennem årene været debat omkring forums opbygning, bla derfor der blev lavet helt nyt forum som skulle efterkomme de ønsker brugerne havde, alligevel dukker der af og til brugere op som har svært ved at finde rundt og derfor undrer det mig, jeg har aldrig oplevet nogen som ikke kunne finde konkurrence sektionen, hverken på det gamle eller nye forum. Forums opbygning er alene bestemt af det medarbejder team i BP som har forums opbygning og vedligeholdelse som arbejdsområde, det har ingen andre indflydelse på, af samme årsag er det heller ikke muligt at fremkomme med forslag til ændringer.

    Det her er ved at udvikle sig til en roman, som mine post ofte har det med at gøre, det beklager jeg, men samtidig er det her vigtigt for alle forums brugere, så jeg håber ikke I har givet op og er stoppet på halvvejen, men at jeg stadig har jeres opmærksomhed lidt endnu.

    Jeg har påpeget det mange gange før, men nu gør jeg det så lige ekstra kraftigt. MODs skal ikke fejlmelde eventuelle fejl, det er en service som hidtil har været tilbudt af MODs i et forsøg på at give alle den bedste spiloplevelse. Når MODs melder en fejl videre i systemet, så kræves der forskellige former for dokumentation og den dokumentation er den samme som I bliver bedt om, det er der ingen forskel på. Fordelen ved at fejlmelde via forum, er at nogle fejl hurtigere bliver opdaget end de ellers ville blive og dermed også hurtigere vil kunne rettes, alt efter hvilken type fejl der er tale om, denne mulighed er god for alle involverede.

    Desværre er netop fejlmelding også ofte en ting som giver vrede og frustration hos både MODs og brugere. Da fejlmelding samtidig er meget tidskrævende for MODs, vil der i en ikke fastsat periode ikke længere være mulighed for fejlmelding på forum, dette sker for at spare på MODs tidsforbrug og for de frustrationer dette medfører både for spillere og MODs. Man kan fortsat fejlmelde via support hvis man ønsker det og support vil så sørge for at meldingerne kommer videre til teknikken. Ved fejlmelding hos support skal der vedhæftes dokumentation som på forum, man kan se hvilken der er tale om her

    Omkring FAQ, specielt event FAQ vil man som bruger af DA/NO forum i den kommende tid, kunne opleve knap så detaljerede FAQ som vanligt, lige som der ikke nødvendigvis altid vil være en event FAQ til rådighed. Det er trist vi er nået hertil, men som den ukuelige optimist jeg er, så håber jeg på vi snart ser nye kræfter i MOD teamet i form af erfarne spillere og forum brugere som melder sig på banen til at give den en skalle og som ønsker at hjælpe andre spillere, på verdens 3. største og 3. mest aktive forum. Jeg håber at høre fra mange via supporten.

    Det var så lidt omkring situationen i teamet, kun ved jeres hjælp kan vi vende den til noget positivt.

    Mvh
    Pindgris
     
    krillerbassen, Tuppehøne, xolenka og 1 anden person synes godt om dette.
Trådstatus:
Ikke åben for yderligere svar.